Avl og reproduktion

Overvejer du at lave et enkelt kuld, eller har du en kennel med flere kuld om året? Læs vores anbefalinger, så du sikrer et sundt kuld, og minimerer risikoen under fødslen

Valg af avlsdyr


Valget af en avlshund og dens mage er en kompleks beslutning.

I overvejelserne kan indgå faktorer som eksteriør, præstation til prøver, samt geografisk tilgængelighed. Avlsforbundene rådgiver i at finde den bedste kombination ud fra udstilling, prøve, avlsresultater og ikke mindst genetik. Samme viden er ikke til at samle på hunde uden stamtavle, og ikke alle stambogsførte hunde har været til lige mange udstillinger og prøver.

Når man skal vælge hund er avlsrestriktionerne opsat på de enkelte racer, derimod et godt sted at vælge udfra. I avlsrestriktionerne findes en række sygdomme på den enkelte race der er arvelige, som man kan undgå og muligvis udrydde ved fornuftig valg af parringspartner.

4 punkter man kan tjekke ved en fysisk undersøgelse er

  1. Navlebrok
  2. Tandstilling
  3. Haleknæk
  4. Hanhundens lejring af testiklerne

Finder man forandringer i forhold til racestandarden bør disse hunde udelukkes fra avl, for på den måde at forbedre sundheden i den enkelte race.

Undersøgelse for arvelige lidelser


Det er muligt at udelukke sygdomme gennem undersøgelser.

  • Røntgen bruges til ledsygdommene hofteledsdysplasi (hd), albueledsdysplasi (ad) og osteochondritis dissicans (ocd). Læs mere her.
  • Blodprøver afdækker forskellige sygdomme, da forskerne har fundet DNA kæder i dyrenes gener, som udløser sygdomme.
  • Øjenlysning
  • Scanning af hjerte og nyrer

Læs mere på  DKKs racestandarder

Læs mere på  Felis Danicas avlsanbefalinger.

 

Undersøgelse for parringstidspunkt


Sandsynligheden for drægtighed og store kuld kan øges ved at fastsætte det optimale parringstidspunkt. Dette kan gøres ved måling af hormonet progesteron gennem en undersøgelse med vaginal svab og blodprøve

  • Hos hunden siges det at drægtigheden er 63 dage. Det er en sandhed med modifikationer da de 63 dage er fra frigivelsen af tævens æg.
  • Fødslen kan reel ske så tidlig som 57 dage fra parring til så sent som 71 dage efter parring.
  • Grunden til at fødslen kan ske så tidlig som 57 dage efter parring er at æggene frigives på et givent tidspunkt og vandrer ned gennem æggelederne og frem til livmoderen - hvor æggene modnes og venter på en sædcelle for befrugtning.
  • Parres tæven på dette tidspunkt vil drægtigheden blive kortere end 63 dage.
  • Modsat kan drægtigheden også blive længere end 63 dage, idet sædcellerne også kan ligge og vente i livmoderen i en periode før disse går til.
  • Denne usikkerhed kan stort set eliminieres ved at tage en vaginal svab og blodprøve, hvori man måler hormonet progesteron. 
  • En anden god ting ved vaginal svab og blodprøve er at man får bestemt det bedste tidspunkt for parring, hvilket vil øge sandsynligheden for drægtighed og store kuld. 

Vaccination mod herpesvirus


En sygdom der kan give store problemer for hvalpe og killinger er herpesvirus. 

Killingen Hos killinger fra ikke vaccinerede forældre, ses symptomerne i 2-4 ugers alderen mens killinger fra vaccinerede forældre får symptomer i 8-10 ugers alderen. Voksne katte som ikke er vaccineret kan ligeledes få sygdommen, her forløber tilstanden dog mere mildt.

Sygdommen starter med rødme i øjnene, derefter ses fremfald af det 3. øjenlåg og en kraftig pusproducerende øjenbetændelse. Derfra udvikler sygdommen sig til en luftvejsinfektion, startende med vandlig flåd fra næsen, volsomme nyseanfald, ledende til en sekundær bakteriel infektion og pus fra næsen. Næsen stopper typisk til og killingen trækker vejret med åben mund. Killingen får tillige feber og deraf nedsat ædelyst. I de værste tilfælde ses ødelæggelse af de fine knogler der udgør næsens filter, hvilket gør killingen mere modtagelig for luftvejsinfektioner resten af dens liv.

Hvalpen Hos hunde ses et meget dramatisk forløb for hvalpene, da herpes er den infekiøse årsag, hvor flest hvalpe dør. Herpes forsager fosterdødelighed, svagtfødte hvalpe og hvalpe der syner hen, nedstemte, klynkene og skrigende, med manglende evne til at die, næseflåd og blødninger fra slimhinderne. Dødeligheden er høj. 

Hos den voksne hund ses typisk en mild luftvejsinfektion, med hoste og næseflåd, samt i sjældnere tilfælde blødninger på kønsorganerne.

Parring / inseminering


Nogle hunde har brug for hjælp til at kunne få parringen til at lykkedes. Andre er det ikke mulige geografisk at få parret ført sammen. Derfor kan insemminering være en nødvendighed. For at insemineringen skal være optimal, skal tæven være parrat til parring, dvs. have ægfrigivelse samt sædkvaliteten være i orden. Derfor anbefaler vi undersøgelse af tæven for ægfrigivelse samt hanhundens sædkvalitet.

Drægtighed og drægtighedsbestemmelse


En grund til at få sit dyrs drægtighed konstateret tidlig er at man derved kan forberede sig bedst mulig på den kommende fødsel og digegivningsperiode, men også fostrenes udvikling. En vigtig ting er at fodre de vortende mødre med et højenergifoder, således de får alt den energi der skal til for at udvikle fostrene - en ikke drægtig, vil blot blive tyk og derved få sværre ved at blive drægtig en anden gang. 

  • Normal drægtighed hos hund Drægtighed hos tæven varer i gennemsnit 63 dage, men hvis man ikke kender tidspunktet for frigivelse af æg i æggestokken anses det normalt at hunden kan føde mellem dag 57 og 71 efter parring.
  • Normal drægtighed hos kat Drægtighed for katten varer i gennemsnit 63-66 dage. Katten frigiver æg i forbindelse med parring, og der er mulighed for at killingerne kan få forskellige fædre.

Vigtigt i drægtigheden

  • Fodring: Når drægtigheden er konstateret skiftes hunden/katten over på hvalpe / killinge foder. Her findes alle de byggesten til at udvikle fostrene samt den ekstra energi en drægtighed tager. Efter ca en måned øges antallet af fodergange samtidig mængden sættes en smule ned.
  • Vej hunden / katten: Det er vigtigt at følge hundens vægt, da manglende tilvækst kan være et tegn på farer, mens for høj tilvækst og deraf resulterende fedme kan give fødselsbesvær.

Bestemmelse af antal hvalpe og killinger


En god fødselsforberedelse er at tage røngtenbilleder, så du kender antallet af hvalpe eller killinger, og 

  • Om jeres kæledyr er færdig, eller om den er "gået i stå".
  • Om i blot skal nyde det nyfødte kuld
  • Om der er flere på vej
  • Om den/de har brug for hjælp.

Fødslen, komplikationer og efterfødselstjek.


Den normale fødsel hos tæve deles i 2, opblokningsperioden og selve uddrivvelsen.

Opblokningsperioden varer 4 - 12 timer. Tæven er ofte urolig, halser og ryster, samt der kan ses opkastninger og nedsat ædelyst. Skeden hæver op og der ses flåd, klart og let slimet.

Des tættere på uddrivningsperioden tæven kommer, jo mere tydeligt ses fosterhinder. Fosterhinderne kan springe spontant eller som følge af tæven slikker på den. Når fosterhinderne springer kommer en væske, denne er lys, let grønlig og smørelsesagtig.

Uddrivningen sker for hver hvalp og varer fra få minutter optil 30minutter. Fosterhindende kommer 5-15 minutter efter hvalpens fødsel. Der kan gå optil 4 timer mellem hver hvalp, hvor normalen er mellem 30 minutter og 2 timer.

  • Fødslen kan forudsiges ved at tage temperaturen på tæven, ca 1 døgn før fødslen falder temperaturen til under 37,5gC
  • Fødslen kan også forudses ved at tage en blodprøve der måler et drægtighedshormons fald i niveau, dette sker typisk 2 døgn før fødsel.

 

Stambogsdiskussionen


Der findes mange meninger om avl med dyr med og uden stambog.

Et stambogsført dyr er garanti for en ren race, hvor der er oparbejdet en sygdomshistorik, men dette er ikke ensbetydende med at hunden er fri for sygdommen. Fx hofteledsdysplasi hos hund der kan en avlshund godt have C hofter og rent undtagelsesvis D og E, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B) (Dansk kennel klub -schæfer). Alle der vælger at købe hvalpe for disse dyr har muligheden for at læse sig frem til status på forskellige arvelige sygdomme.

Derfor er der også rigtigt mange som udtaler: " køb et gadekryds" de er meget sundere end "de indavlede" med stambog. Det er der ikke meget hold i. Der findes blot ikke en forening som arkiverer og holder styr på sygdomsregistreringer hos gadekryds.

Det er ikke det samme som at sige at man ikke kan parre en papirløst dyr, som ansvarlig dyreejer, kan man jo få lavet samme undersøgelser som der er krav til at få lavet på hunde, hvortil der skal være stambøger. Derved kan man udfra sit eget dyr og krav til den "udvalgtes" ejere være med til at højne sundheden for ikke stambogsførte dyr.