Kernevaccine Vaccinér kun hvert tredje år med kernevaccinerne, som består af 3 dele:
- Hundesyge
- Leverbetændelse
- Parvovirusdiarré.
Fælles for de tre sygdomme er, at deres forløb er dramatisk og kan have dødelig udgang.
Risikobaserede vacciner Vælges ud fra den enkeltes hunds behov. Nogle hunde lever et liv og har en adfærd, der betinger, at hunden skal vaccineres hvert år, mens andre kan nøjes med hvert tredje år. Eksempler på risikobaserede vacciner er mod sygdommene Borreliose, kennelhoste og Leptospirose.
Borrelia Borrelia er en bakterie som overføres med flåter. Borreliose kan give akut lammelse, men det mest normale er ledsmerter og deraf følgende haltheder.
Parainfluenza Parainfluenza er en del af det sygdomskompleks, der giver kennelhoste. Kennelhoste er en meget generende tør hoste, som i værste tilfælde kan føre til lungebetændelse.
Leptospirose Leptospirose skyldes en bakterie, som bæres af rotter og mus, og som findes i stillestående vand og vandpytter. Sygdommen er næsten umulig at helbrede, hvis hunden først er blevet syg. Endvidere kan bakterien overføres til mennesker.