Det sidste farvel - aflivningen

Det er ikke nemt at træffe beslutningen om, at det er tid til at få sit kæledyr aflivet. Og det er aldrig en rar ting at få gjort.

Når det er sagt, er det vigtigt, at man trods alt får en positiv oplevelse ved, at det er sket på en god måde.

 

Selve aflivningen

Aflivningen sker ved, at dyret først får en bedøvende indsprøjtning. Denne får dyret til at sove helt, dvs. det mærker ingenting. Efterfølgende gives der en overdosis af et sovemiddel, som først stopper vejrtrækningen, og derefter hjertet.

Nogle gange kan dyret tage en eller flere dybe vejrtrækninger helt til sidst. Det kan også komme til at tisse, pelsen kan rejse sig, eller muskler kan sitre. Alle disse ting er helt normale reflekser, og det er vigtigt at understrege, at dyret ikke mærker noget.

 

Som ejer kan man have vidt forskellige ønsker til, hvordan aflivningen skal foregå, og hvor meget man vil være med til. Der er ikke noget, som er forkert.

Nogle har slet ikke lyst til at være med, men mange vil også gerne være der, enten hele vejen, eller indtil kæledyret sover. Det er også muligt at få dyrlægen til at komme hjem og aflive dyret, så det er i sine vante omgivelser.

 

Skal børnene være med?

Hele familien er meget velkomne til at være med til aflivningen, eller dele af den. Børnene forstyrrer på ingen måde, og der er ingen dumme spørgsmål.

 

Hvad sker der bagefter?

Man kan vælge selv at tage sit kæledyr med hjem og begrave det. Ellers kan vi sørge for, at det bliver kremeret.

Det er også muligt at få sit kæledyr enkeltkremeret, og få det hjem i en urne, som kan begraves eller stå indenfor, med eller uden skrift.

 

Husk endelig at sige til, hvis du har specielle ønsker, så skal vi så vidt muligt efterkomme dem, så det sidste farvel trods alt kan huskes som noget, der skete på en ordentlig og god måde.