Dyrlægerne Univet er en blandet dyrlægepraksis. Det betyder, at vi har dyrlæger med speciel interesse på alle områder. Vi har smådyrsklinik i Brørup og Bramming samt udkørende landpraksis i området.

Dyrlægerne Univet

Produktionsdyr:

Dyrlægerne Univet arbejder med produktionsrådgivning i besætninger med kvæg og mink i Sydjylland. Vores foretrukne arbejdsform i malkekvægbesætningerne er ugebesøg med opsamling af kliniske registreringer og efterfølgende databehandling.  Dette danner basis for en målrettet indsats, hvor dokumentation for rådgivningsindsatsen kan synliggøres.

Vi er også aktiv deltager i dyrlægesamarbejdet Dyrlæger & Ko, hvor vi har mulighed for sparring og videreudvikling af vores rådgivningskoncept.

Hest:
Vi udfører almindelig diagnostik og behandling, såsom forebyggende vaccinationer, akut behandling, reproduktionskontrol - herunder inseminering og scanning. Endvidere udfører vi mindre kirurgiske indgreb som kastration.

Heste-praksis er en del af den udkørende landpraksis. Ved behov for hospitalisering, eller hvis der er behov for specialviden eller udstyr, henvises til relevant kollega.

Smådyr:
Vi har dyrlæger, som er specialiserede indenfor hund, kat og andre mindre kæledyr. Vi er derfor i stand til at udføre diagnostik og behandling af både medicinske såvel som kirurgiske lidelser. Desuden udfører vi forebyggende arbejde og behandlinger som eksempelvis vaccinationer og sundhedsundersøgelser.

Læs mere under ”smådyr”.

Dyrlægerne Univet