Katteinfluenza

Katteinfluenza er en infektion i kattens øvre respirationsveje. Sygdommen foresages primært af en herpesvirus (Rhinotracheitis felis) og calicivirus, mens de resterende 10 - 20% skyldes blandt andet bakterien Chlamydia og andre vira. 

 

Herpesvirus (Rhinotracheitis felis) 

Rammer primært katte i alderen fra 3 til 6 måneder. Voksne katte kan blive syge, men symptomerne er ofte ikke alvorlige.

Symptomerne starter med nysen, hvorefter der ses betændelse fra næse og øjne samt feber. Yderligere ses eventuelt hornhindesår og mundhulebetændelse med savlen. Infektionen kan vare fra 3 til 8 uger, hvor nogle udvikler en livslang infektion, der går i udbrud i stressede situationer. Denne tilstand med gentagne udbrud kaldes katte nysesyge.

 

Calicivirus

Rammer primært katte i alderen fra 2 til 6 måneder.

Der findes 2 stammer af Calicivirus, en mild og svær form. Ved den milde form ses let feber, nedsat ædelyst og sår på næse og tunge. Disse sår afheles på 5 til 7 dage. Ved den svære form ses yderligere sår i mundhule, betændelse fra øjne og næse samt lungebetændelse. Forløbet er 7 til 10 dage, men der kan udvikles kroniske bærere. De kroniske bærere kan have sår i mundhule og flåd fra næsen.

 

Chlamydia - tryk her

Katteinfluenza forebygges med vaccination.