Dyrlægerne Univet
Dyrlægerne Univet er en blandet dyrlægepraksis. Det betyder, at vi har dyrlæger med speciel interesse på alle områder. Vi har smådyrsklinik i Brørup, Bramming og Vorbasse samt udkørende landpraksis i området.
Dyrlægerne Univet er opstået efter sammenlægninger af eksisterende mindre praksis i byerne Gørding, Holsted, Brørup og senest Vorbasse.
I 2011 er vi 12 dyrlæger, 5 veterinærsygeplejersker (VSP)/VSP-elever/klinikassistenter, 1 administrator og 3 kontorassistenter/bogholdere samt rengøringspersonale.
Produktionsdyr:
Dyrlægerne Univet arbejder med produktionsrådgivning i besætninger med kvæg, svin og mink i Sydjylland. Vores foretrukne arbejdsform i malkekvægbesætningerne er ugebesøg med opsamling af kliniske registreringer og efterfølgende databehandling. Dette danner basis for en målrettet indsats, hvor dokumentation for rådgivningsindsatsen kan synliggøres.
Vi er også aktiv deltager i dyrlægesamarbejdet Dyrlæger & Ko, hvor vi har mulighed for sparring og videreudvikling af vores rådgivningskoncept.
Hest:
Vi udfører almindelig diagnostik og behandling, såsom forebyggende vaccinationer, akut behandling, reproduktionskontrol - herunder inseminering og scanning. Endvidere udfører vi mindre kirurgiske indgreb som kastration.
Heste-praksis er en del af den udkørende landpraksis.
Ved behov for hospitalisering, eller hvis der er behov for specialviden eller udstyr, henvises til relevant kollega.
Smådyr:
Vi har dyrlæger, som er specialiserede indenfor hund, kat og andre mindre kæledyr. Vi er derfor i stand til at udføre diagnostik og behandling af både medicinske såvel som kirurgiske lidelser. Desuden udfører vi forebyggende arbejde/behandlinger som eksempelvis vaccinationer og sundhedsundersøgelser. Læs mere under ”Klinikker”.
