Klinikken i Brørup fungerer som vores hovedklinik. Hér udfører vi medicinske og kirurgiske behandlinger af næsten enhver art.
Vi har digital røntgen og mulighed for at ultralydsscanne.
I vores operationsstue udfører vi både standardoperationer som fx kastrationer og sterilisationer samt mere komplicerede operationer som fx knogleoperationer. Dyrene bedøves oftest med gas, andre gange med indsprøjtninger. Alle dyr får ilt og væske under hele operationen. Desuden overvåges de nøje på bl.a. blodtryk, puls, hjerterytme og iltkoncentration i blodet.
Vi har mulighed for indlæggelse og overvågning af kritiske patienter.
I vores laboratorium har vi mulighed for at undersøge afføring (parasitter), urin (infektion, krystaller/urinvejssten) samt blodprøver m.m. Desuden samarbejder vi med flere nationale og internationale laboratorier vedr. mere specialiserede laboratorieundersøgelser.
Vi har et godt samarbejde med flere dyrehospitaler og –klinikker og har mulighed for at henvise patienter til specialister såfremt det måtte være nødvendigt.

